0
Your Cart

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Herunder kan du finde de mest stillede spørgsmål og selvfølgelig svar på dissse. Hvis du har et spørgsmål som ikke er besvaret herunder, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: hej@norne.eu


Spørgsmål: Er I en rigtig dansk virksomhed?
Svar: JA – vi er et dansk anpartsselskab (ApS) beliggende i Vejle kommune med danske ejere og dansk ledelse.

Spørgsmål: Bliver mine varer sendt til mig fra Kina eller et andet sted?
Svar: NEJ – Alle vores varer er på vores eget lager i Danmark, og bliver sendt direkte fra vores lager hjem til dig eller til en pakkeshop i nærheden. 

Spørgsmål: Kan jeg bestille på norne.eu selvom jeg ikke har et CVR-nummer?
Svar: Nej det kan du desværre ikke. Norne.eu er en webshop udviklet til virksomhedsejere. Vil du gerne bestille som privatperson, er du mere end velkommen til at besøge vores webshop norne.dk.

Spørgsmål: Kan jeg få lov til at bestille for mindre end 3000 kr.?
Svar: Hvis du vil handle som erhvervskunde på norne’s forhandlerportal, er minimumsbestillingen 3000 kr. Du er velkommen til at ligge en ordre på norne.dk’s webshop som privatperson. Her er der ingen minimumskøb.

Spørgsmål: Kan jeg bestille varer hos norne.eu på kredit?
Svar: Vi kan desværre ikke tilbyde erhvervskunder at købe på kredit.

Spørgsmål: Jeg er interesseret i at blive forhandler. Kan I sende en vareprøve?
Svar: Vi har ikke vareprøver på alle produkter. Men send os en mail hej@norne.eu , og så vil vi gerne prøve at imødekomme dette.

Spørgsmål: Kan jeg afhente min bestilling hos Norne ApS i Jelling?
Svar: NEJ – Desværre – Vi er kun en webshop, og har ikke en fysisk forretning. Vi har nu så mange forskellige varer, at jeg ikke længere kan have dem hjemme på kontoret. Alle ordrer bliver pakket og sendt af nogle søde lagerfolk, der holder styr på at der kommer det rigtige i alle pakkerne, og at de kommer afsted til tiden.

Spørgsmål: Hvordan betaler man?
Svar: Du betaler direkte i webshoppen med betalingskort.

Spørgsmål: Kan man betale med EAN?
Svar: NEJ – Vi kan desværre ikke tilbyde betaling med EAN.

Spørgsmål: Får jeg en ordrebekræftelse?
Svar: JA – så snart dit køb er gennemført i webshoppen får du automatisk en ordrebekræftelse på email. Når du har modtaget ordrebekræftelsen er dine varer reserveret og bliver afsendt, så snart vi kan håndtere din ordre.

*Spørgsmål: Kan I skaffe andre typer, farver, størrelser end dem, jeg kan finde på webshoppen.
Svar: Vi vil rigtigt gerne høre ønsker til varer, som du godt kunne tænke dig tilføjet i vores sortiment.  Vi køber normalt ikke macraméreb engros andre steder, men får det produceret præcis sådan som vi vil have det. Alle muligheder er derfor åbne. Men der går også et stykke tid fra idé til design og produktion er gennemført før produktet er klar til salg. Ønsker du at sælge norne®’s lækre kvalitetsprodukter med dit eget brand på, tilbyder vi også produktion af private-label produkter.

Spørgsmål: Hvor får i jeres reb fra? 
Svar: Vi designer selv alle norne® rebstyper og får det produceret specielt til os. Vi arbejder med flere forskellige fabrikker og adskillige leverandører af forskellige typer bomuld. Norne ApS er derfor ansvarlig distributør og producent af alle norne® reb. 

Spørgsmål: Er noget af jeres reb ØKO-Tex certificeret? 
Svar: Du kan bestille oeko-tex certificeret reb af mærket Bobbiny på norne.dk.
Husk at ØKO-Tex IKKE betyder at du får økologisk bomuld, selvom det lyder sådan. Men alt vores norne® ØKO reb er spundet af certificeret økologisk bomuld. Det er certificeret efter den standard, der hedder GOTS (Global Organic Textile Standard).